Under udvikling: Forbedret datakvalitet i MAPP (bot- og teknisk trafik)

Vi har gennem længere tid arbejdet med at gennemgå datakvaliteten i MAPP, og en analyse har bekræftet, at der er en betydelig mængde uønsket trafik i statistikkerne.

Der er især tale om trafik fra:

  • bots og andre automatiserede systemer

  • cloud- og hostingmiljøer

  • CDN’er og anden teknisk infrastruktur

Når denne type kilder tælles med på lige fod med reelle brugere, kan det give et markant misvisende billede af den faktiske brugeradfærd på bibliotekets hjemmeside.

I nogle opgørelser kan op mod omkring halvdelen af sidevisninger og besøg henføres til sådanne tekniske kilder frem for rigtige brugere.

Hvad betyder det for jer?

  • MAPP-tal skal i en periode tolkes med forsigtighed, særligt hvis de bruges som direkte beslutningsgrundlag

  • Sammenligninger over tid kan være påvirket af variationer i bot- og teknisk trafik

  • Større udsving i trafikken kan i nogle tilfælde skyldes ændringer i den tekniske trafik - ikke nødvendigvis ændret brugeradfærd

Hvad gør vi nu?

Vi er i samarbejde med MAPP i gang med en målrettet oprydning i datakvaliteten i MAPP med fokus på:

  • Mere konsekvent datarens og fælles filtreringsprincipper

  • Bedre og mere automatiseret filtrering af bot-, cloud- og anden teknisk trafik fremadrettet

‍ Organisationen bag MAPP har meldt, at forbedringen forventes implementeret inden udgangen af Q3.

‍ Indtil en mere automatiseret løsning er på plads, vil vi anbefale:

  • at I er ekstra opmærksomme på datakilderne bag jeres trafik (fx organisations-visninger).

  • at I – hvor det er muligt – anvender manuelle filtre til at frasortere åbenlyst tekniske/ikke-brugerrelaterede kilder i jeres egne analyser

‍ Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte os via Servicedesk: Servicedesk – Jira Service Management

‍ ‍

Næste
Næste

Erfaren medieleder vikarierer som redaktionschef