Support på de nye apps
Ved lanceringen af Mit Biblo-appen (senere følger Biblo og Biblo GO!), vil der blive åbnet op for en særskilt portal i Det Digitale Folkebiblioteks Servicedesk for de kontaktpersoner på bibliotekerne, der er blevet meldt ind til Det Digitale Folkebibliotek.
Her vil der være en supportformular, hvor kontaktpersonerne kan oprette sager til 2. level support, ligesom det kendes fra FB CMS, men Biblo appsene (Mit Biblo, Biblo og Biblo GO!) får deres eget område i systemet, så de ikke blandes sammen med CMS'ets supportsager og udviklingsønsker.
Når vi åbner op for udviklingsønsker til appsene, vil der, ligesom for CMS'et, kunne vælges imellem at indmelde fejl eller udviklingsønsker i formularen.
Slutbrugerne får, som de kender det i dag fra eReolen og eReolen GO, også mulighed for at indmelde supportsager direkte i DDFs Servicedesk gennem særskilte formularer for Mit Biblo, Biblo og Biblo GO!. Disse sager bliver i første omgang håndteret af 1. level support hos Københavns Kommune og kan i systemet videregives til 2. level support i DDF. Formularerne henvendt til slutbrugerne bliver åbnet op i takt med, at de tre apps lanceres.
Portalerne bliver synlige her, når DDF åbner for dem og kommer hhv. til at hedde: Biblo apps for kontaktpersoner og Biblo Support
Telefonsupporten vil som i dag, fortsat blive varetaget af Københavns Kommune og kan kontaktes vedrørende de tre nye apps i følgende tidsrum:
Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
Fredag kl. 11.00 - 15.00
Illustration af det nye support flow på Biblo