Status på udviklingsønsker 2025

Nu er 2025 ved at være slut, og her får I status på det vi har nået af udviklingsønskerne i år. 

Vi har lukket 37 af de 103 udviklingsønsker, som blev sendt til prioritering, og vi har lavet fire emneområder 1. Avanceret søgning, 2. Arrangementer, 3. Søgning og værkvisning og 4. Lånerstatus og brugerprofil.  

Ønsker som ikke er blevet lavet i 2025, men har været en del af de emneområder, som vi har lavet i 2025, vil være med i prioriteringen til 2026. 

Avanceret søgning 

Til årets sidste release er vi blevet færdige med at give avanceret søgning et kæmpe løft. Vores hovedformål har været at lave et værktøj, hvor det er tydeligt, hvad man foretager sig, og hvor brugerne har de muligheder, som de skal bruge gennem hele søgningen. 

Den nye version af avanceret søgning er baseret på 1. de ønsker, som vi har fået ind fra bibliotekeren, 2. inspiration fra Bibliotek.dks løsning og 3. de snakke og input, som vi har haft med ansatte fra bibliotekerne i løbet af udviklingen. 

Vær opmærksom på, at den nye avanceret søgning findes på urlen /advancedsearch. Den gamle avanceret søgning er på /advanced-search. Det har vi gjort for, at link i jeres indhold til CQL-søgninger ikke går i stykker, da CQL-søgningen også bygger på den gamle avanceret søgning løsning. 

Men hvis I har linket direkte til /advanced-search på sitet – f.eks. i hjælpebåndet i simple search – så bør I sørge for at få rettet linket til det nye, for ellers vil brugerne i mellemtiden støde på den gamle avanceret søgning. 

I 2026 kigger vi på at revidere CQL-søgningen, så der skal vi undersøge nærmere, om revideringen kommer til at påvirke jeres indhold, f.eks. links til gemte søgninger. Det melder vi ud om i 2026. 

Kommer inden jul 

Designløft 

Designet har fået et løft, hvor vi har strammet op. En af de store forbedringer vi har lavet, er at når man har lavet en søgning, så scroller siden ikke automatisk ned til resultaterne. I stedet folder søgningen til sig sammen til en bjælke, hvor man hele tiden kan se sin søgning, og også trykke på ‘Redigér søgning’ for at tilpasse sin søgning. Eller trykke på ‘CQL-søgning’ for at importere sin søgning inkl. filtrering til CQL. 

Automatisk forslag i søgefelter og afgræsningsmuligheder 

Nu skal brugerne ikke længere gætte inputmulighederne i søgefelter og afgrænsningsmulighederne. I stedet får de forslag fra brønden. Vi har lavet flere typer af inputmuligheder: autosuggest til fx titler, serier og emner, lister til fx materialetype og kilde, intervaller til fx alder og udgivelsesår. 

Filtre efter endt søgning 

Vi har tilføjet filtre i venstre side når man har lavet en søgning. Det er så man kan videreindsnævre sit resultat mod de ønskede materialer. 

Bortset fra “På hylden” og “Lån udenfor kvoten”, så er de forskellige filtre dynamiske, dvs. filtrene dukker kun op, hvis de giver mindst ét hit på søgningen. 

Nemmere at finde avanceret søgning 

Vi har på PC fjernet pilen ved siden af forstørrelsesglasset i headeren, og i stedet introduceret en knap, der ret tydeligt indikerer at man kan komme videre til avanceret søgning. 

Kommer efter nytår 

Efter jul har vi flere ting, som vi gerne vil have lavet. Disse ting er ikke blevet prioriteret med i udviklingsønskerne, men er noget, som vi i Det Digitale Folkebibliotek prioriterer at få lavet med andre midler for at få løftet ikke bare avanceret søgning, men hele søgningen på hjemmesiderne. 

Endnu flere filtre efter endt søgning i complex search 

Vi planlægger med inspiration fra Bibliotek.dk at tilføje en række enten/eller-filtre, så man som bruger kan vælge skønlitteratur eller faglitteratur, børn eller voksne og online eller fysisk. (Pt. findes fysisk/online som et alm. filter, men det erstattes af enten/eller.) 

Filtre efter endt søgning også i simple search 

De filtre, som vi introducerer på resultatsiden i avanceret søgning, ønsker vi skal erstatte det nuværende facetbånd og de eksisterende filtre, så filtrering på tværs af simple search og complex search bliver så ens som muligt. 

Det gør vi bl.a. på baggrund af brugerfeedback på Bibliotek.dk, som DBC har delt med os. 

Løft til CQL-søgning 

Vi skal have givet CQL-søgning en opstramning. Designet er meget rodet. Vi skal også forbedre søgeresultatsiden på CQL-siden, så den matcher den på avanceret søgning. 

Andet 

Når vi introducerer den nye avanceret søgning forventer vi en masse feedback til de søgefelter, afgrænsningsmuligheder og filtre, som vi har valgt. Vi ser ikke de valg vi har truffet som værende lukket, så derfor skal I være velkomne til at skrive feedback og oprette nye sager. 

Og vi taler også løbende med DBC omkring deres søgeværktøjer til Bibliotek.dk, så vi kan lade os inspirere af hinanden, samt forsøger at viderebringe til DBC de ønsker til simple search og complex search, som bibliotekerne peger på i fx Servicedesk. 

Arrangementer 

Design 

På arrangementer har den store opgave været at løfte designet. Vi har strammet flere ting op og ordnet, så visningen er mere overskuelig på arrangementssiden, i paragrafer og på lister. 

Derudover har vi skruet på både desktop- og mobilvisning. Vi mener dog ikke, at vi er helt færdige, så vi færdigpudser fortsat designet i det nye år. 

Statuslabels 

Vi har også tilføjet statuslabels på arrangementerne, så det er tydeligt når arrangementer er fx aflyst eller udsolgt. 

Andet 

Vi har lavet flere forskellige forbedringer fx 1. at man nemt kan kopiere indhold fra en arrangementsserie til en instans, så man ikke skal genindtaste alt, 2. at man kan fravælge at indhold vises i automatiske oversigter, og 3. at man kan oprette arrangementer uden klokkeslæt etc.  

Søgning og værkvisning 

Skift udgave i reserveringsflowet 

Den store opgave, som vi har lavet, er at man kan skifte udgave i reserveringsflowet, som gør det nemmere for brugerne at finde det rette materiale.  

Hjælp til søgning 

Vi har lavet en hjælpebjælke til borgere, der ikke kan finde det, som de søger efter i søgningen. Det kan I selv indstille i konfigurationen. 

Andet 

Vi har lavet en masse andre opgaver fx 1. det er nu muligt at tilrette hjælp og vejledning ved 0-hits søgning i simple search, 2. at man kan kopiere link til en bestemt udgave, 3. I har mulighed for at altid have ‘Find på hylden’ udfoldet, og  4. mulighed for at lave frasesøgning med anførselstegn i simple search, så man på en nem måde kan søge helt eksakt i simple search. 

Lånerstatus og brugerprofil 

Dette emneområde har været en samling af mindre og mellemstore forbedringer til lånerstatus og brugerprofil. Rettelser har været forbedringer af brugerrejse og information. 

Et par af opgaverne i dette emneområde når ikke at komme med i den sidste release i år, da sikkerhedsopdateringen i 2025.48.2 gjorde, at vi ikke kunne nå at teste dem grundigt. De kommer i stedet i en af de første releases i 2026.

Ønsker som er blevet lukket i 2025 

CMS-938 Status på arrangementer 

CMS-1005 Mulighed for at oprette arrangementer uden klokkeslæt 

CMS-1006 Arrangementer - Arrangementsoversigt på mobil 

CMS-1007 Arrangementer - Arrangementsvisning på mobil 

CMS-1026 Arrangementer - Mulighed for at fravælge at det vises i div. automatiske oversigter 

CMS-1086 Afholdelsesbibliotek på instanser i stakvisning af enkeltstående arrangementer med flere datoer 

CMS-1251 Billetknap i arrangementsliste 

CMS-1342 Manglende indhold ved rettelse af instanser i seriearrangementer 

CMS-1471 Arrangementsvisning layout 

CMS-952 Forbedring og udbygning af avanceret søgning 

CMS-960 Ikon for avanceret søgning skal ændres 

CMS-965 Mulighed for sortering bl.a.på nyeste først ifm Avanceret Søgning 

CMS-1011 Avanceret søgning - forslag til at forbedre brugervenlighed samt søgeresultater 

CMS-1475 Målgruppe i avanceret søgning 

CMS-1483 Ønske om flere søgbare felter via avanceret søgning 

CMS-1487 Filtreringsindekser "Department" og "Branch" i avanceret søgning 

CMS-1755 Forklarende ord om ”onshelf” ønskes (beholdningsfiltrering)  

CMS-971 Link fra lånerstatus til værkets info 

CMS-1019 Link til Brugerprofil på Dit overblik 

CMS-1040 Huskeliste hopper til side 1 efter redigering 

CMS-1135 Låneoversigt: Visning af alle elementer, ikke kun 25 pr. gang 

CMS-1223 Antal materialer i reserveringsoversigter 

CMS-981 Anmeldelser på værkvisning skal ikke vises hvis ikke relevant 

CMS-1012 Brødkrummer - På værkvisningen 

CMS-1016 Mulighed for at vælge at "Find på hylden" altid er udfoldet 

CMS-1106 Forbedret læsevisning af Infomedia-artikler 

CMS-1107 Link til Bibliotek.dk 

CMS-1235 Landingpage til 0-hits søgninger 

CMS-1376 Find på hylden: Mulighed for at fravælge visning af de eksemplarer, som pt. er udlånt 

CMS-1451 Søgning efter skønlitteratur på et andet sprog end dansk bør gøres mulig via klik på emnetal 

CMS-1488 ”Kopier link til udgave”-funktion som i bibliotek.dk 

CMS-1489 "Skift"-knap mangler ved reservering  

CMS-988 Materialegrids skal ikke være delelige med 4 

CMS-1017 SEO og deling på noderne artikler, sider, arrangementer og biblioteker 

CMS-1744   Giv brugerne kontrol over søgningen i Simple Search via frasesøgning 
 

Kommer i starten af 2026  

CMS-1109 Visning af reserveringer klar til afhentning ønskes sorteret i nummerrækkefølge efter afhentningsnumre 

CMS-810 Dato i "Afleveringsfrist" står med for lille typografi 

CMS-1044 Arrangementer - når det ikke foregår på bibliotek 

Næste
Næste

Webinar om indhold fra Bibliotekernes Nationale Redaktion