Søgekoden "firstaccessiondate" erstattes
Det Digitale Folkebibliotek har taget initiativ til at nedlægge søgekoden "firstaccessiondate" i Complex Search / Avanceret søgning og derfor udgår søgekoden med virkning fra 1. august 2025.
Baggrunden er, at søgekoden desværre aldrig har fungeret hensigtsmæssigt i forhold til at afgrænse nyindkøb i lokale beholdninger.
Som en del af det samme initiativ introducerer DBC efter aftale med Det Digitale Folkebibliotek et nyt filtreringsindeks med navnet "firstaccessiondateitem" i FBI-API. Dette indeks kan fremover anvendes til at filtrere søgninger baseret på, hvornår materialer er blevet en del af bibliotekets samling.
Filtreringsindekser kan dog ikke anvendes direkte i en søgestreng og skal derfor implementeres i grænsefladen til avanceret søgning for at kunne bruges dér samt i Material Grid Link Automatic.
Den opgave har vi bestilt hos Reload, og vi forventer, at den bliver implementeret i FB CMS i god tid inden d. 1. august.
Når filtreringsindekset er i drift, vil vi igen skrive ud til jer, hvordan I rent praktisk kan bruge det i stedet for ”firstaccessiondate”.
Vi kommer desværre ikke udenom, at alle søgninger til links og Material Grid Link Automatic manuelt skal opdateres til at bruge ”firstaccessiondateitem” fremfor ”firstaccessiondate” – vi giver besked, når I kan påbegynde udskiftningen.