Cover Service udfases: Erstattes af ny forsideservice pr. 1. juli 2025 

Det Digitale Folkebibliotek, DBC DIGITAL og KOMBIT har i fællesskab etableret en ny forsideservice - FBIinfo - som fremover bliver den centrale løsning for håndtering af materialeforsider. 

Den nye service erstatter gradvist de to eksisterende forsideservices - DBC Moreinfo og Cover Service - som bliver udfaset. 

Fra 1. juli ændrer Det Digitale Folkebibliotek Folkebibliotekernes CMS og app’en Biblioteket, så begge produkter bruger den nye forsideservice FBIinfo. Børnesitet GO benytter allerede FBIinfo og vi kan se, at det fungerer rigtig godt.  

Med den nye forsideservices vil I opleve, at der hurtigere vil komme forsider på nye materialer samt at der generelat vil være flere forsider. Med FBIinfo vil hjemmeside og app også få glæde af alle de generiske forsider fra for eksempel Bibliotek.dk, hvor der vises en titel på forsiden, når der ikke er et tilgængeligt cover. 

Ny upload-funktion  

Endelig kan I efter den 1. juli igen uploade forsider til hjemmeside og app’en Biblioteket. DBC DIGITAL har udviklet FBIinfo- Upload: https://fbiinfo-upload.dbc.dk hvor I kan uploade forsider til den nye forsideservice.

Fra den 1. juli kan bibliotekets brugeradministrator give adgang til upload-funktionen via VIP-basens opsætning af personalets brugerprofiler.

Hvis I vil ændre et forsidebillede og uploader det, så slår det kun igennem på jeres lokale hjemmeside og app. Ønsker I at ændre det for alle brugergrænseflader, skal I oprette en sag hos DBC kundeservice.   

Vær opmærksom på, at forsider på eReolens platforme bruger en anden forsideservice, så der kan ikke uploades forsider til poster på eReolen, eReolen GO og eReolen Global. 

FBIinfo bliver udbygget 

Cover Service er oprindelig opbygget af høstere, som trækker forsider fra en lang række kilder fx Ebook Central, Movie database og Press Reader. Disse høstere er ikke en del af FBIinfo endnu, men vil i efteråret blive etableret i FBIinfo, så den kan blive udbygget løbende. 

Skal I gøre noget som bibliotek? 

Nej – I skal intet gøre for at bruge den nye forsideservice. Både Folkebibliotekernes CMS og app’en Biblioteket bliver automatisk rettet til at benytte FBIinfo. 

Cicero-produkterne vil KOMBIT/Systematic tilrette, så de bruger den nye forsideservice og melde ud til jer, når det er etableret. 

Vi har informeret en lang række leverandører af selvbetjeningsautomater, storskærmsløsninger og IMS om at Cover Service udfases i efteråret 2025 og ikke bliver opdateret efter 1. juli 2025, så de kan opdatere deres digitale løsninger til at bruge FBIinfo. 

Support 

Fra 1. juli skal I kontakte DBC Kundeservice for at få hjælp til alt, der har med forsideservicen at gøre for eksempel at ændre forside på poster eller få hjælp til upload af forsider. 

 

 


Forrige
Forrige

Søgekoden "firstaccessiondate" erstattes

Næste
Næste

Nu kan dit bibliotek dele indhold med resten af landet