Nyt hjælpeunivers til Biblo

I forbindelse med lanceringen af bibliotekernes nye apps, ruller vi et nyt obligatorisk abonnement ud på hjemmesiden. Abonnementet skal erstatte det nuværende "Om eReolen" og kommer til at indeholde information om alle bibliotekets tre nye apps.

Abonnementet bliver udrullet i uge 40 som en afpubliceret side, så I har tid til at få den placeret på jeres hjemmeside. Siden kan med fordel placeres dér, hvor I formidler digitale tilbud. Siden publiceres den 20. oktober i forbindelse med lanceringen af Mit Biblo og opdateres løbende, når de andre apps rulles ud.

Redirect-siden på eReolen.dk vil fortsat henvise til "Om eReolen", indtil Biblo-appen lanceres. Det er derfor vigtigt, at I ikke sletter ”Om eReolen”, før alle apps er rullet ud! ”Om eReolen” vil være tilgængeligt med information om, at eReolen skifter navn, november ud, hvorefter den afpubliceres.

Når Biblo-appen er lanceret som den sidste af de tre apps, ændres redirectsiden på eReolen.dk, så den henviser til hjælpeuniverset ”Biblo” i stedet. Det er derfor obligatorisk, at ”Biblo” ligger på bibliotekernes hjemmesider. Vi anbefaler desuden, at navnet ”Biblo” ikke ændres, for at omdirigeringen fra redirect-siden skal gå gnidningsfrit. Redirect-siden vil være åben i en overgangsperiode, inden den udfases.

Slet ikke abonnementet: Efter lanceringen vil hjælpeuniverset optræde på jeres hjemmeside under ”Indhold” --> ”Administrer abonnementer” og hedde ”Biblo”. Det er afgørende, at I ikke sletter abonnementet, da DDFs medarbejdere ellers ikke kan sørge for, at informationer og vejledninger er opdaterede og korrekte.

Opdateringer: Vi anbefaler ligeledes, at I ikke slår opdateringer af artikler og sider med tagget ”Biblo” (dvs. de sider og artikler, hjælpeuniverset består af) fra. DDF og supporten vil så ikke have mulighed for at holde hjælpeuniverset opdateret med rigtige oplysninger.

Ændringer: Alle ændringer, I foretager lokalt, overskrives, hvis indholdet ændres centralt af DDFs medarbejdere. Når først alle apps er lanceret, vil der dog kun undtagelsesvis komme ændringer til siden. Pr. 1/1 2027 er I derfor velkomne til at sætte brødkrummer på siden og tilføje lokale oplysninger, fx om kvoter på Biblo. Vi kommunikerer tydeligt og i god tid, hvis vi mod forventning har behov for at foretage rettelser.

Obs! Der vil sammen med abonnementet lande nogle grafikker i jeres mediearkiv.

Forrige
Forrige

Nyt fra Folkebibliotekernes CMS 

Næste
Næste

Webinar: Funktioner og teknikalitet i de nye apps: