Nyt fra Folkebibliotekernes CMS 

Udviklingsønsker: Arrangementer

Vi har over sommeren udviklet en stor del af jeres udviklingsønsker i emneområdet arrangementer.  

Fleksibel visning af arrangementsoversigt
Vi har opdateret arrangementsoversigten, så det nu er muligt at konfigurere, hvor mange elementer der skal vises ad gangen (25, 50, 100 eller automatisk vis flere). 

Nemmere valg af lokation ved oprettelse af arrangementer
Vi har ryddet op i redaktørgrænsefladen for oprettelse af arrangementer, så det er tydeligere hvad jeres valg betyder i brugergrænsefladen. 

Klon arrangementer
Det er nu muligt for redaktører at klone et eksisterende arrangement. Dette sparer tid, når det samme arrangement skal afholdes på forskellige lokationer eller tidspunkter.  

Filtrering på dato i arrangementsoversigten
Der er tilføjet en datovælger i arrangementsoversigten, så brugerne nemmere kan finde arrangementer på specifikke datoer.  

Implementering af status på selve arrangementssiden
Status-labels (som f.eks. "Aflyst" eller "Udsolgt") vises nu direkte på selve arrangementets side, så brugere, der kommer fra eksterne links (Google, Facebook osv.), straks kan se den aktuelle status.  

Målgruppe på arrangementer
Der er indført en "Målgruppe"-taksonomi (f.eks. børn, unge, voksne). Redaktører kan nu vælge målgruppe ved oprettelse, og brugere kan filtrere arrangementsoversigten herefter.  

De opgaver som ikke bliver færdiggjort i år vil blive skubbet til senere. 

Følg med i udviklingen 

I manualen til Folkebibliotekernes CMS har vi lavet en oversigt og statusmarkeringer på en stor del af alle de fokusområder og udvikling, som ligger foran os i forhold til hjemmesideudviklingen.

I finder siden her

Andre nye nævneværdige rettelser i siden sidst 

  • Flere rettelser til Delingstjenesten, der burde sætte stop for nogle af de synkroniseringsproblemer som har været. 

  • Infomedia opdateres til det nye navn og logo – Retriver. 

  • Fejl rettet, hvor lånere ikke kunne ændre perioden for deres reserveringspause ved login med MitID 

  • Fejl rettet, hvor materialer fra blacklistede filialer blev vist i simpel søgning og avanceret søgning 

  • I kan orientere jer i de løbende releases i Folkebibliotekernes CMS Manual, I finder her

Det arbejder vi på 

Lige nu har vi fokus på integration mod de nye apps og implementering af den nye reader/player. 

Vi er i gang med at udvikle en ny servicebanner-funktion, i samarbejde med København, og vi er gået i gang med flere dele af puljeprojektet ’Sammenhæng i brugerrejsen på tværs af biblioteket’, hvor vi vil kigge på landingssider for serier og merengagement efter endt reservering.  

 

Næste
Næste

Nyt hjælpeunivers til Biblo