Stem til Orlaprisen 2026 hele oktober

Årets afstemning til Orlaprisen er netop åbnet, og det betyder at alle børn i hele landet nu kan gå ind på 

www.orlaafstemning.dk, og stemme på de bøger, der skal vinde en Orlapris. Det kræver ikke login at stemme.  

Børnene skal stemme i fem kategorier: 

  • Fantastiske tegninger 

  • Sygt sjovt 

  • Spænding og fantasy 

  • Venner og verden 

  • Super serie 

På Orla-kategorisiden på eReolen GO kan I læse og se de nominerede bøger, se børneanbefalinger og sjove videoer, der sætter fokus på hver kategori.  

HUSK! Da Orlaprisen er børnenes bogpris er det selvfølgelig kun tilladt for børn at afgive stemmer.  

Afstemningen lukker den 1. november og priserne bliver overrakt til det store Orlashow torsdag d. 20. November kl. 12-13.

Showet bliver livestreamet via Youtube og linket kan findes på www.orlaprisen.dk.

Mulighed for fysiske stemmer 

Hvis I ikke har mulighed for at stemme digitalt, er det muligt at udlevere fysiske stemmesedler til børn i udlånet eller i klassen, og herefter tælle sammen og melde ind.

Læs, hvordan I gør på læsesporet 

Forrige
Forrige

Sæt skub i familiens læselyst med "Læs lidt. Giv meget."

Næste
Næste

Webinar:Introduktion til den nye GO-app for børnefaglige