Opdatering af Om eReolen-abonnementet

I uge 37 lukkede vi som planlagt eReolens hjemmeside og lancerede i stedet den nye landingpage med omdirigeringsfunktion til bibliotekernes hjemmesider.

Siden da er der kommet mange gode inputs og ønsker til hjælpeuniverset fra både biblioteksformidlere og brugere. På den baggrund er hjælpesiderne blevet udvidet med nogle tilføjelser, som bedre vil understøtte brugerne i at finde frem til det indhold, de leder efter.

 

  • Læs og lyt på bibliotekernes hjemmeside: En side med trin for trin-vejledning til, hvordan man læser og lytter på bibliotekernes hjemmeside. Den forklarer desuden, hvordan man finder frem til "abonnenementstitlerne" / "Bøger, du altid kan låne" (som i appen og på ereolen.dk og Go er kendt som "De blå)

 

  • Bøger, du altid kan låne: En formidlingsside ved navn "Bøger, du altid kan låne". Dette er for at hjælpe de brugere, der ikke længere let kan fremsøge abonnementstitlerne, som de kan låne ud over bibliotekets kvote. Både brugere og biblioteker er meget interesserede i at låne disse bøger frem for kvotelånene, og derfor prøver vi at hjælpe brugerne med at finde dem.

  • Derudover lidt småændringer i formuleringer, grafikker mv. Fx er den side, der før hed "eReolen", og som tilbyder formidling af de digitale materialer, omdøbt til "eReolens inspirationsside", så det er mere forståeligt, hvad den handler om.

Hvad vil der ske?

Opdateringerne skulle gerne være sket automatisk, sådan at de nye sider er dukket op i hjælpeuniverset og i jeres indholdsoversigt på bibliotekets hjemmeside. I er velkomne til også at lægge de enkelte sider ind andre steder på jeres sites, hvor de passer ind. Blot håber vi, at I ikke vil fravælge opdateringer af Om eReolen-abonnementet, så vi kan have så ensartet en information som muligt.

Værdifulde indsigter

Det har været virkelig værdifuldt at få jeres input til hjælpeuniverset. Nogle af de større ønsker vil muligvis blive opfyldt senere, når vi har undersøgt, hvad der skal til for at imødese dem. Men vi håber, at I fortsat vil skrive til os med forslag og feedback, så vi kan kvalificere hjælpesiderne så godt som muligt efter jeres og brugernes behov.

 

Forrige
Forrige

3 apps i udbud

Næste
Næste

Orlaprisen 2025