Nyt om Folkebibliotekernes CMS
To ugers releases
Vi overgår til to ugers release fra nu af, så der udkommer releases i lige uger. Første uge uden release er uge 35. Det gør vi fordi projekterne GO og Delingstjenesten er færdigudviklede og derfor ikke længere kræver så mange rettelser, at ugentlige releases er nødvendige.
Status på udviklingsønskerne
Vi er så småt gået i gang med udviklingsønskerne i de to emneområder: 1. Søgeresultatsiden og værkvisning og 2. Arrangementer.
Siden sommerferien er der udkommet tre releases med flere rettelser – for eksempel kan man nu skjule arrangementer i automatiske oversigter, selv bestemme om 'Find på hylden' skal være udfoldet, og opleve en forbedret læsevisning af Infomedia-artikler.
I kan læse mere på denne side om hvad der kommer til at ske ifm. udviklingsønsker i efteråret. Siden opdateres løbende.
Avanceret søgning
Vi vil snart inddrage en mindre gruppe biblioteker til sparring om avanceret søgning. Vi prioriterer de personer, der allerede har oprettet sager om emnet i helpdesk.
Vi har dog fortsat brug for konkrete eksempler på situationer, hvor avanceret søgning ikke fungerer efter hensigten. Helt præcist søger vi beskrivelser af brugeroplevelser, hvor en bruger:
Har foretaget en avanceret søgning og forventet et bestemt resultat eller en funktion, men i stedet har fået et uventet udfald – for eksempel at man ikke kan komme videre.
Erfaringer fra slutbrugere er meget værdifulde for os, da de giver et mere realistisk billede af funktionaliteten, end vi kan få gennem kontrollerede brugertests.