Nyt fra Folkebibliotekernes CMS
Siden årskiftet har vi arbejdet på at få de gode funktioner fra avanceret søgning implementeret i simple search, og så har vi lavet en masse mindre fejlrettelser og forbedringer. Vi har også færdiggjort bibliotekernes prioritering af udviklingsønskerne.
Udviklingsønsker
Resultatet af prioriteringen er som nedenstående. Som det ser ud nu, så kommer vi til arbejde med Arrangementer for 75 % af budgettet og så vil vi kigge på sager fra både Søgning og værkvisning og Formidlingsparagrafer for det resterende. Vi melder roadmap og udviklingsplanen ud senere.
Vi vil løbende opdatere denne side med mere information om udviklingsønskerne:
https://www.folkebibliotekernescms.dk/main/overblik/udviklingsoensker/efteraar-2025
Puljeprojekter
Vi går også snart i gang med puljeprojekterne, og tidsplanen og mere information sendes ud snarligt. Vi skal bl.a. lave flere store forbedringer til GO, sikre merengagement fra brugerne og udvidet statistikken på hjemmesiden.
Udvalgte forbedringer og fejlrettelser
Flere loginproblemer er rettet – bl.a. hvis man er logget ind i en kommune og skiftet side til en andens, som man ikke er oprettet hos.
“Enten eller” funktion til filtrene i avanceret søgning: Online/Fysisk, Fiktion/Nonfiktion og Voksne/Børn kan nu vælges som gensidigt udelukkende filtre, og den tidligere listebaserede adgangstype-filtrering er fjernet i samme omgang.
Der vises nu altid en advarsel, når man forsøger at slette indhold, der er låst – uanset om låsen ligger på ens egen bruger eller en anden brugers.
Flere rettelser af problemer med lydbøger og ebøger fx en fejl hvor knapperne “Lån e-bog” og “Lån lydbog (Online)” under “Udgaver” virkede ikke og låste brugerne på siden.