Ny kampagne til familier på vej – kom og hør mere! 

I forbindelse med det nationale læseprojekt Læsekultur i forandring inviterer Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Det Digitale Folkebibliotek til infomøde om den første større kampagne. Infomødet afholdes torsdag den 18. juni kl. 9 – 10

Kampagnen knytter sig til spor 2 ”Familie og fritid” og tager udgangspunkt i en række korte videoformater, som skabes i samarbejde med produktionsselskabet Super Poul. Kampagnen lanceres den 8. september på FN’s Internationale Læsedag. 

På mødet giver vi et første sneak peak på kampagnen og fortæller, hvad I som bibliotek kan forvente at modtage af materialer (video, grafik, tekst m.m.), samt hvordan lanceringsplanen ser ud.  

Læsekultur i forandring er en national indsats, der styrker børn og unges læsekultur i Danmark. Projektet er finansieret af Kulturministeriet og er et samarbejde mellem kommuner, biblioteker, organisationer og vidensmiljøer. Projektets koordinerende forum består af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Centralbibliotekerne, CFU Danmark, Ung Kult, Det Digitale Folkebibliotek og Danmarks Biblioteksforening.  

Næste
Næste

Nyt fra Folkebibliotekernes CMS