Bidragsydere fra hele landet
Bidragsyder fra folkebiblioteker i hele landet er med til at forme samarbejdet om det gode indhold på bibliotekernes platforme.
Det første hold af bidragsydere blev sat i foråret 2025 på baggrund af en ansøgningsproces og har dannet et stærkt fundament for arbejdet i den nationale redaktion. Korpset af bidragsydere er dog ikke statisk, og der kan løbende komme udskiftninger.
Voksenredaktionen
På voksenredaktionen har vi bidragsydere fra 16 forskellige biblioteker. Bidragsyderne repræsenterer en bred vifte af erfaringer og faglige kompetencer og bidrager særligt med skriftlig formidling af høj kvalitet samt sparring om udvikling af nye koncepter og formater.
Vi mangler i øjeblikket ikke bidragsydere til voksenformidlingen, men har du spørgsmål, eller vil du vide mere om mulighederne, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Børneredaktionen
Vi har bidragsydere til børneredaktionen fra ni biblioteker rundt om i landet. De har alle erfaring med børneinddragelse, læsefællesskaber, stærke samarbejder med skoler og flere af dem også videokompetencer.
Vi er meget glade for det stærke hold, vi har sat. Samtidig ser vi redaktionen som en dynamisk enhed med mulighed for løbende at optage flere bidragsydere.
Herunder kan du se, hvor bidragsyderne kommer fra